Ultralydsscanning i Kolding
Få klarhed over smerter og skader
Hos Løwenstein Fysioterapi & Akupunktur tilbyder vi ultralydsscanning som en del af en grundig fysioterapeutisk undersøgelse.
Hvad er ultralydsscanning?
Ultralydsscanning er en billeddiagnostisk undersøgelse, hvor lydbølger bruges til at danne billeder af kroppens væv.
I fysioterapien bruges ultralydsscanning ofte til at undersøge muskler, sener, ledbånd, slimsække, lednære strukturer og væskeansamlinger. Det kan være relevant ved både akutte skader, længerevarende smerter og overbelastningsproblematikker.
Scanningen foregår uden røntgenstråler og gør ikke ondt. Den kan udføres direkte på klinikken og giver mulighed for at se udvalgte strukturer i kroppen med det samme.
En scanning står aldrig alene
Hos Løwenstein Fysioterapi bruger vi ultralydsscanning som et supplement til den fysioterapeutiske undersøgelse – ikke som en erstatning.
Det er vigtigt for os at forstå hele billedet. Derfor ser vi både på dine symptomer, din hverdag, din bevægelighed, belastning, træning, tidligere skader og det område, hvor du har ondt.
Du kender din krop bedst. Vores opgave er at kombinere din oplevelse med vores faglige undersøgelse og de redskaber, der kan give os mere præcis viden.
På den måde kan vi bedre vurdere, hvilken behandling der giver mening for dig.
Hvornår kan ultralydsscanning være relevant?
Ultralydsscanning kan være relevant, hvis du har smerter eller gener, hvor vi har brug for at få mere viden om, hvad der sker i vævet. Det kan blandt andet være ved:
- Skuldersmerter
- Seneskader og seneirritation
- Muskelskader og fibersprængninger
- Hælspore og smerter under foden
- Achillessenesmerter
- Tennisalbue og golfalbue
- Knæsmerter
- Slimsækirritation
- Hævelse eller væske omkring led
- Akutte skader efter sport, vrid eller overbelastning
En scanning kan hjælpe med at afklare, om der er tegn på irritation, skade, fortykkelse, væske eller andre forandringer i vævet.
Book tid til ultralydscanning
Jo tidligere du får undersøgt dine smerter eller skader, desto større er muligheden ofte for at komme hurtigt tilbage til en aktiv hverdag.
Kontakt os i dag eller book din tid online, så finder vi sammen den behandling, der passer bedst til dig.
Spørgsmål og svar om ultralydscanning
Vi har samlet nogle af de spørgsmål vi oftest får om ultralydscanning
Nej. Ultralydsscanning er særligt velegnet til mange bløddelsstrukturer, men den kan ikke vise alt. Nogle problemstillinger kræver anden billeddiagnostik eller lægefaglig udredning. Derfor vurderer vi altid, hvad der er relevant i din situation.
Nej. Ultralydsscanning bruger lydbølger og ikke røntgenstråler. Røntgen bruges især til at vurdere knogler, mens ultralyd ofte bruges til bløddele som muskler, sener og ledbånd.
Ja. Scanningen kan give os ekstra information, som vi kan bruge sammen med den fysioterapeutiske undersøgelse. Det kan hjælpe os med at målrette behandling, øvelser, genoptræning og eventuelle supplerende behandlingsformer.